Hvorfor sover vi? Videnskaben kan ikke give et entydigt svar på dette
spørgsmål, men mange mulige svar. Hvis vi kigger på evolutionen, giver
det jo meget god mening, at de to bevidsthedsformer - vågenhed og søvn -
forbindes med lys og mørke. Denne vekslen har vi i øvrigt til fælles med
alle andre hvirveldyr. Stenaldermennesket havde behov for at nedsætte
energiforbruget i kroppen, når det ikke havde mulighed for at jage om
natten, og det er jo lige præcis det, søvnen gør: Den nedsætter vores
temperatur, puls, blodtryk og stofskifte og holder dermed
energiomsætningen på et absolut minimum. Samtidig ved vi i dag, at
søvnen er med til at genopbygge kroppen, bl.a. ved udskillelse af
væksthormoner i den dybe søvn. Så videnskaben er ikke i tvivl om, at
søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener. Søvn har
afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan
påvirke både immunforsvar og
kognitive funktioner som hukommelse og indlæring.
Kendskabet til kostens samt motionens betydning for vores helbred og
livskvalitet er stort i den danske befolkning, hvorimod viden om søvnen
kan ligge på et meget lille sted. Og det er altså fatalt, når så mange
af os har problemer med søvn. Næstefter smerter er søvnløshed den
almindeligste klage i lægens konsultation. 25% af den voksne befolkning
klager over søvnproblemer, og af dem har 10-12% så store problemer, at
de har behov for hjælp. 300.000 danskere tager dagligt eller næsten
dagligt medicin for at kunne sove.
Langt de fleste kan hjælpes ved at få mere viden om afhjælpning af
søvnforstyrrelser. De to største søvnfjender i vores samfund er:
Uregelmæssig livsstil med for megen stress, samt Uformåenhed til at
geare ned efter en lang og krævende dag.
Hvorfor er søvn vigtig?
Du sover næsten en tredjedel af livet, fordi du har brug for det.
Under søvnen sker der en lang række af forskellige processer, som alle
har stor betydning for dit helbred og din psyke. Søvn er den reneste
naturmedicin, der holder humøret højt og sygdomme fra døren. Helt uden
bivirkninger
Søvn nedsætter energiniveauet
Så længe vi er vågne, kører organerne på højtryk, og det nedbryder
og slider på dem. Søvnen har en energibesparende effekt, fordi den
nedsætter kroppens energiniveau ved at reducere kropstemperaturen. Når
kropstemperaturen er lavere, har kroppen ikke brug for så meget energi
og behøver ikke så store mængder føde. Da kroppens energiforbrug er sat
ned under søvnen, får kroppens celler et velfortjent pusterum til at
kunne udbedre slitage. Desuden producerer vi forskellige vigtige
hormoner, mens vi sover.
Styrker immunforsvaret
Søvn styrker immunforsvaret. Dårlig søvn betyder, at vores krop får
sværere ved at bekæmpe infektioner. Og kræft har bedre vilkår for at
udvikle sig hos mennesker, der sover dårligt. Uden god søvn kan
immunforsvarets hvide blodlegemer og antistoffer ikke reagere, som de
skal.
Søvn holder blodkarrene i form.
Uden tilstrækkeligt med søvn mister blodkarrene deres elasticitet og
begynder at stivne. Det kan medføre forkalkning og de sygdomme, der er
relateret til det. Mennesker, der sover for lidt, har højere blodtryk
end andre.
Søvn regulerer appetitten
Dårlig søvn kan være årsag til fedme. Sover du mindre end 7,7 time i
døgnet, bliver du tykkere end dem, som sover mere. Når du sover,
reducerer din krop mængden af stresshormonet kortisol, som styrer din
appetit. Indeholder blodet meget kortisol, bliver du meget sulten og får
lyst til at spise hvad som helst. Men ud over at regulere appetitten er
søvnen også med til at øge kroppens omsætning af sukker og fedt. Et
overforbrug af energi kan derfor reduceres under søvnen – til en vis
grad. Det mindsker risikoen for diabetes, insulinresistens,
åreforkalkning og fedme. Men hvis dit sukker- og fedtindtag er for
stort, kan din krop selvfølgelig ikke følge med. Heller ikke med 10
timers søvn!
Genopbygger kroppens væv
Det er under den dybe søvn, at udskillelsen af væksthormoner er
størst, hvilket medvirker til kroppens genopbygning. Er vi meget
stressede, ved vi, at det kraftigt påvirker den dybe søvn, og dermed
ikke giver cellerne det velfortjente pusterum til at kunne udbedre
skaderne, inden det går løs igen. Søvn er også vigtig for en optimal
sports- og træningspræstation. Hvis du vil yde godt, må du sove godt.
Søvn styrker hjernen
Søvnen er afgørende for opbygningen af hjernen - specielt den del af
søvnen, hvor vi drømmer. Under drømmesøvnen afspiller vi en film, der er
med til at dirigere de forskellige informationer de rigtige steder hen i
hjernen. Information fra dagen, der er gået. Ting, vi har læst eller
lært. Oplevelser, som har gjort indtryk, både gode og ubehagelige. Uden
tilstrækkeligt med søvn lagrer vi ikke disse informationer ordentligt,
og vi får svært ved at huske ting, som vi har oplevet, læst eller lært.
Søvn holder humøret oppe
For lidt søvn er lig med dårligt humør. Din lunte bliver kortere, du
bliver mere nærtagende, sur og tvær. Et fransk forsøg viste, at seks
dage med fire timers søvn pr. nat resulterer i hormonprofiler svarende
til dem, som er typiske for meget gamle mennesker eller mennesker, der
lider af depression.
